Om broderier:
Med de nyeste og mest moderne programmer indenfor broderisoftware kan alle typer motiver og logoer stingsættes helt ned til hver eneste lille detalje.
Der kan hjælpes med kreative forslag til layout eller anvende en fil i format:
JPG - PDF - TIF - EPS - GIF - PNG - BMP - PCD - PCX - FPX - WMF
- samt billeder der kan downloades og de fleste TT-fonte.
Bogstaver kan dog blive for små og tynde at brodere pænt, og her vil en minimumsgrænse for flot arbejde typisk være på ca. 5mm.
Dit motiv eller logo vil blive manuelt optegnet på computer og lavet om til en broderifil. Her laves aldrig autogenererede broderier - alt er grafisk håndværk - og der laves broderiprøver til hvert eneste sting er helt perfekt!
...fordi kvalitet er en æressag!
Der fremsendes layout i 3D til godkendelse på mail og her kan vi tale om feks. afvigende farver i forhold til originalfil samt småjusteringer. Først herefter sættes ordren igang og normalt kan levering finde sted indenfor kun ganske få dage - dog afhængig af antal og evt. levering af tekstiler.
Udover dit personlige motiv findes et bibliotek med 1000-vis af broderier at vælge imellem. Der findes motiver til alle tænkelige formål.